Som emne i PUJ-opgaven fik vi tildelt skilsmisse, hvor vi har valgt at beskæftige os med refleksionsperioden og den delte bopælsret på tre måneder for børnefamilier, hvor forældrene vil skilles. De to regler trådte i kraft i april 2019 men står allerede nu til at blive fjernet af et flertal i folketinget. Vi har taget et kig på årsagen bag den hurtige afskaffelse og undersøgt, hvad der skal stå i de to reglers sted. Det har udmundet i en problemudredende artikel med tilhørende billeder og explainer-videoer. Læs og se herunder.
Blandt andre Mødrehjælpen og Danske Familieadvokater har kritiseret refleksionsperioden for børnefamilier for at være konfliktoptrappende.
Efter blot et års tilstedeværelse står to omdiskuterede tiltag i det nye familieretlige system til at blive afskaffet. Refleksionsperioden og den delte bopælsret ønskes fjernet af et flertal i folketinget uden noget nyt alternativ. Familiepsykolog mener, at fokus på forældresamarbejde er afgørende for børns trivsel.
Af Sebastian Birch Trosborg og Jakob Becker Buhl
For lidt over et år siden kunne forældrene i en dansk børnefamilie blive skilt ved få klik på internettet. Viljen til at tage beslutningen og et NEM-id-kort i hånden var alt, der skulle til. På blot få minutter kunne man rive kernefamilien op med roden.
Men for et år siden ændrede systemet sig. Et system med barnet i fokus gjorde skilsmisseprocessen længere. Forældrene skulle nu tænke sig bedre og længere om i en periode, inden beslutningen blev endelig. Her skulle barnet have et fast ståsted i den svære tid og slippe for at vælge side mellem forældrene.
Kalenderen siger nu april 2020, og regeringen har meldt ud, at systemet skal ændres. Et flertal i folketinget er klar til at fjerne to af de tiltag, der skulle hjælpe barnet, fordi de vurderes til ikke at have fungeret efter hensigten. De øjeblikkelige skilsmisser skal nu være mulige igen.
Refleksionsperioden og den delte bopælsret blev indført som en del af det nye familieretlige system, der trådte i kraft i april 2019, fordi tiltagene skulle tjene et behov i forhold til barnets tarv. De to tiltag står nu til at blive fjernet, da de i praksis er vurderet til at gøre det modsatte. Men der bliver ikke indført nogen alternative regler til tiltagene, og de tidligere nævnte hensyn til barnets tarv kan derfor gå tabt.
Det nye familieretlige system
Refleksionsperioden og den delte bopælsret er en del af det nye familieretlige system, der med et bredt flertal blev vedtaget tilbage i 2018 og trådte i kraft fra april 2019. Med det nye system har man nedlagt Statsforvaltningen, der før tog sig af skilsmissesager. Nu skal sagerne behandles i Familieretshuset eller i Familieretten. Alle skilsmissesager oprettes nu i Familieretshuset. I det nye system er der mere fokus på barnet, og der er rådgivning og forældrekurser for at sikre dette.
Refleksionsperioden betyder, at forældre med børn under 18 år ikke kan blive skilt med øjeblikkelig virkning. I stedet skal de gennemgå en refleksionsperiode på tre måneder og derefter genbekræfte deres ønske om skilsmisse, før den kan gå igennem. I den periode skal forældrene gennemgå et digitalt SES-kursus (Samarbejde Efter Skilsmisse), der skal hjælpe til bedre samarbejde og kommunikation forældrene imellem, så barnet får det bedst muligt. Derudover kan man gøre brug af et frivilligt afklaringsmøde i Familieretshuset i løbet af perioden.
Den delte bopælsret er tvungen for børnefamilier de første tre måneder, efter de har søgt om skilsmisse. I løbet af de første tre måneder kan forældrene ikke starte sager i Familieretshuset vedrørende bopæl. Reglen betyder ikke, at forældrene skal bo under samme tag, men den betyder, at forældrene skal være enige om alle beslutninger i forhold til barnet i perioden.
Tre konfliktoptrappende måneder
I december sidste år melder et flertal af regeringens støttepartier ud, at de er klar til at fjerne refleksionsperioden og den delte bopælsret fra systemet. Senere i februar i år melder social- og indenrigsminister Astrid Krag fra Socialdemokratiet ud, at regeringen med et flertal bag sig er klar til at fjerne de omdiskuterede regler. Begrundelsen er, at reglerne ikke lader til at virke efter hensigten. Reglerne er af et bredt udsnit af fagfolk og organisationer udskældt for blandt andet at medvirke til at eskalere konflikter i skilsmissesager.
Familieadvokat Susan Sørensen med ekspertise inden for skilsmissesager har set reglernes indvirkning på sagerne det sidste års tid:
“Fordi man har været i et vakuum i de tre måneder og ikke rigtig har kunnet få hjælp nogen steder, har det for nogle betydet, at sagen er blevet meget mere konfliktfyldt.”
Den holdning deler flere eksperter og organisationer, hvilket danner grundlag for regeringens planer om at fjerne reglerne:
“Refleksionsperioden betyder desværre nogle gange, at man kommer til at gå og gnide sig op og ned ad hinanden og gøre konflikterne større, og det går jo ud over børnene. Det er børnene, der bliver tabere i det spil.” siger Birgitte Vind, der er Familieordfører for Socialdemokratiet.
Familiepsykolog og børnesagkyndig Anne Østlund understreger, at refleksionsperioden kan forvaltes positivt, hvis forældrene gør det klart over for børnene, at de arbejder sammen og tager ansvar. Hun peger dog på, at det ikke gavner børn at befinde sig i en venteperiode, hvor det er uklart om ens forældre stadig er sammen eller ej.
“Børn har ikke brug for at vide, at skilsmissen er en trussel. Så vil de bruge for meget energi på at tænke på, om det går frem eller tilbage.”
Dansk Folkeparti var i sin tid fortaler for at indføre refleksionsperioden, da de ikke mener, at man skal have et system, hvor børnefamilier forhastet kan blive skilt på baggrund af et stort skænderi eller lignende. Man ønsker derfor, at man skal have en mulighed for at fortryde.
“Det er utrolig vigtigt, når der er børn involveret, at man lige kan tænke over tingene en ekstra gang, fordi det jo ikke bare går ud over de to forældre,” siger folketingsmedlem og tidligere familieordfører for Dansk Folkeparti, Mette Hjermind Dencker.
Den delte bopælsret skal forhindre uenighed om forældremyndighed de første tre måneder, men barnet skal ikke nødvendigvis bo det samme sted i hele perioden.
Belinda Christiansen og hendes eksmand vælger i oktober 2019 at søge om skilsmisse. Med to drenge på henholdsvis 4 og 9 år betyder det, at Belinda og hendes daværende mand skal gennemgå refleksionsperioden på tre måneder. Efter Belindas eget udsagn, er der på dette tidspunkt enighed om en skilsmisse.
I Belindas tilfælde kan skødet til deres fælles hus ikke ændres, før deres skilsmisse er gået igennem, og Belinda kan derfor ikke købes ud af huset under refleksionsperioden. Derfor står hun med halvdelen af udgifterne for huset i den periode, selvom hun er flyttet ud. Fordi Belinda ikke har pengene til at sige ja til boligtilbud i perioden, er hun nødsaget til at flytte hjem til hendes forældre på et gæsteværelse med børnene, som hun og hendes daværende mand har lige meget i perioden.
Refleksionsperioden skaber både økonomiske og psykiske udfordringer for familien. Blandt andet bliver den ældste dreng tilknyttet en støttegruppe i kommunen:
“Det har jo været helt forfærdeligt for dem. Det er jo meget utrygt. Hvorfor skal vi bo her? Hvorfor bor vi hos mormor og morfar? Hvorfor har vi ikke vores eget værelse? Skal vi bo her altid? De bliver revet ud af deres vante omgivelser,” siger Belinda Christiansen.
Formand for Danske Familieadvokater Anne Broksø har talt imod refleksionsperioden fra starten og påpeger, at mange par bliver anbefalet at søge separation i stedet for direkte skilsmisse for at undgå konsekvenserne af refleksionsperioden:
“Vi ser ikke nogen, der bliver sammen. Jeg tænker, at det var det, der var hele formålet. Det ser vi ikke. Folk bliver separeret eller skilt i samme stil som før.”
122 har valgt ikke at gennemføre sin skilsmisse efter refleksionsperioden, men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke går fra hinanden. Der findes nemlig ikke statistik for separationer.
Begyndelsen på enden for de to tiltag
Aftalen om det nye familieretlige system bliver vedtaget i slutningen af 2018 med et bredt flertal i folketinget. Kun ét år efter systemet er trådt i kraft, ønsker man nu at ændre i det og fjerne refleksionsperioden og den delte bopælsret. “Jeg husker ikke noget fortilfælde, hvor et bredt flertal først har vedtaget et forslag, og hvor der så kort tid efter er flertal for at afskaffe det samme, vel at mærke uden at der i mellemtiden er sket noget substantielt,” siger Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet.
Trods de to reglers relativt korte levetid mener familieordfører fra Radikale Venstre, Anne Sophie Callesen, at det er positivt, at man allerede fjerner initiativerne:
“Det var helt entydigt fra nærmest alle organisationer, at man ikke mente, at det her havde nogen positiv effekt. Og så synes jeg, det er meget vigtigt, at man handler hurtigt. Og jeg tror også, det her er et område, hvor det kan være svært at ramme rigtigt fra start.”
Det er der opbakning for hos Venstre, der også ønsker, at man fjerner initiativerne:
“Jeg har det godt med, at det kan lade sig gøre, fordi der her er tale om et klart eksempel på, at det ikke er til gavn for børnene,” siger socialordfører hos Venstre, Anni Matthiesen.
Hvad skal stå i stedet?
Det er meldt ud, at regeringen ønsker at fjerne refleksionsperioden og den delte bopælsret, men der er ikke kommet noget udspil på nogen alternativer til de to regler, der skulle hjælpe med at støtte barnet under skilsmisse. Dog er der drøftelser om at nedsætte behandlingstiden i Familieretshuset og beholde de før obligatoriske SES-kurser som et frivilligt tilbud til børnefamilier.
“SES-kurserne har givet gode resultater, og vi har gode erfaringer med det. De har haft en positiv effekt, så det er mit indtryk, at vi kører videre med dem,” siger Birgitte Vind (S).
Familiepsykolog Anne Østlund bakker op om behovet for kurset:
“Det er vældig positivt, at man har lavet et kursus for forældre, der skal skilles, fordi forskning viser, at det allermest betydningsfulde for børns trivsel er forældrenes samarbejde.”
Belinda Christiansen tog selv SES-kurset med sin eksmand, men hun mener ikke, at det fungerede effektivt for dem, da hun oplevede kursets eksempler og spørgsmål som kunstige og ligegyldige. Hos Radikale Venstre mener Anne Sophie Callesen også, at SES-kurset er bygget op på en måde, der fremmer skyldfølelse og bebrejdelse snarere end viden til forældrene.
Mette Hjermind Dencker (DF) ser positivt på samarbejdskurset, men holder fast i at afskaffelsen af refleksionsperioden kan få negative konsekvenser:
“Så får vi jo bare flere skilsmisser, flere ulykkelige børn og flere sager i Familieretshuset. Det kan give diagnoser, det kan give kriminalitet, og det kan give alt muligt på lang sigt.”
Med afskaffelsen af refleksionsperioden og den delte bopælsret bliver det altså igen muligt at gennemgå øjeblikkelig skilsmisse, men muligheden ser dagens lys i et nyt familieretligt system. Efter erfaringer med SES-kurset ønsker man fortsat at kunne tilbyde ordninger, der fremmer forældresamarbejde. Nedbringning af behandlingstiden i Familiretshuset er også på bordet, men det er usikkert om dette, og ovennævnte kurser effektivt vil kunne øge børns trivsel under skilsmisse, hvilket stadig er ambitionen, efter refleksionsperioden og den delte bopælsret lider dødsstødet.
